Hos Finmekanisk Værksted i Sønderborg på Als, er vi specialister i finmekanik. I mange år har vi serviceret kvalitetsbevidste virksomheder i hele Sønderjylland med alt fra CNC-fræsning og CNC-drejning til andre komplekse og tekniske bearbejdninger. Vi har 40 års erfaring i branchen, og vi har nogle virkelig kompetente maskinførere, der dagligt hjælper vores kunder i mål med deres projekter.
Om du skal have udarbejdet en prototype i metal eller plast, boret mindre huller, drejet rør eller noget helt femte inden for bearbejdning med finmekanik, er vi parate til at hjælpe dig. Alt, vi foretager os, er i høj kvalitet, da vi lever af glade og tilfredse kunder.
Få udarbejdet finmekanik af erfarne fagspecialister
Grundlæggeren af vores maskinfabrik, Uwe Carstensen, har sine rødder i urmagerbranchen. Her beror det endelige slutprodukt på teknisk snilde, præcision, viden og erfaring. Det har vi taget med os hele vejen, hvorfor det er faktorer, der er væsentlige og ikke mindst forankrede i vores arbejdsprocesser.